ved politiske Forhandlinger som Lübecks og Hamburgs Fuldmægtig under en Strid med Hertugen af Meklenburg og Staden Rostock. Den store Dygtighed, han synes at have besiddet som Diplomat, fandt en videre Anvendelse, efterat han 1493 var flyttet til sin Fødeby Hamburg som Medlem af Domcapitlet og Lector theologiae. Vi finde ham nemlig i de følgende Aar stadig paa kortere og længere Reiser, dels i det hele Hanseforbunds, dels særlig i Hamburgs Anliggender. Navnlig var han i Aarene 1497–1499 tilstede ved Forhandlinger i Frankrige, i Cøln og i Brügge, (derimod neppe i England, skjønt han ganske vist har forhandlet med dette Rige). Om hans Reiser paa det Hamburgske Senats Vegne haves (indtil 1500) meget sikre Oplysninger i et nys udgivet Kildeskrift. Man ser heraf bl. A., at han 1498 reiste til Hertug Frederik paa Gottorp, 1499 til Lübeck „in causa Dithmerticorum“, samme Aar til Kiel „ad dominos regem et ducem Fridericum, principes nostros“, 1500 to Gange til Hertug Frederik paa Gottorp og derpaa til Buxtehude for at forhandle med Hertugen af Brunsvig og Erkebispen af Bremen.[1] Et særeget Vidnesbyrd om den særdeles Tillid, man har næret til hans Retsindighed, saavelsom til hans Duelighed, er dette, at da stæderne Lübeck, Hamburg og Lüneburg efter Kong Hans’s og Hertug Frederiks Nederlag i Ditmarsken skulde mægle mellem Fyrsterne og Bonderepubliken, blev det fra begge Sider vedtaget, at, hvis Voldgiftsmændene ei bleve enige, skulde Afgjørelsen lægges i Dr. Albert Krantz’s Hænder.[2] Det gjør ogsaa et meget
Side:Historisk Tidsskrift. Anden Række. Femte Bind.djvu/237
Denne siden er ikke korrekturlest
