alderens senere Tider. At den havde voldsomme Criser at gjennemgaa, hvorved den for Øieblikket blev lammet er udenfor al Tvivl, og herhen maa t. Ex. regnes de Tider, da Bergen under Krigene mod Victualiebrødrene og Hansestæderne plyndredes og ødelagdes, 1393 og 1395, 1428 og 1429.[1] Men dette var overgaaende Ulykker, der ikke mindre rammede de to øvrige scandinaviske Riger, og under gjenvundne fredelige Forholde tog man sig, da som ellers, snart sammen for at optage den afbrudte Traad. Disse Slag have vistnok allerede været forvundne ved Midten af 1400-Tallet, og fra Tiden henimod dette Aarhundredes Slutning har man den allerede tidligere citerede Forordning, hvori det norske Rigsraad omhandler, at Landbønder og Bokarle „have og bruge sine egne store Skibe“, med hvilke de fare og segle udenlands, hvilket fra først af forbødes af Hensyn til Agerbruget, medens de senere Forbud i samme Retning synes at have været givne for at værne om Kjøbstads-Rettighederne.[2] Efter hvad der overhovedet foreligger af positive Oplysninger for Tidsrummet omkring 1500-Tallets Midte, synes det utvivlsomt
- ↑ Isl. Hyldings-Brev af 1ste Juli 1419 (hvori klages over, at de 6 Skibe, der efter Retterbøderne aarligen skulde sendes til Island fra Norge, ikke paa lange Tider vare komne) anføres i Almindelighed som et af Beviserne for Norges aftegne Søfart. Her kan imidlertid kun være Tale om Skibe, udsendte for Kronens Regning. Selve Kjendsgjerningen var ellers ikke Islænderne ukjendt fra de tidligere Tider, da Norges Activ-Handel paa Udlandet formenes at have været paa sit høieste. Efter Sagaerne kom der saaledes intet Skib fra Norge til Island i Aarene 1187, 1219, 1326. Isl. Annaler i Appendix til Sturl. S. Oxf. Edition, II. 466).
- ↑ Af Oslo Priv. af 1548 sees de gamle Klager over, at Bønderne brugte Seglets med større Skibe, end der var dem tilladt, da at have gjentaget sig. I et Brev til Hr. Esge Bilde af 1ste Marts 1539 (D. N., X. S. 764) sees en Landbo at ønske Tilladelse til at bruge en liden Danmarks-Skude „ubekymret for Kjøbstad Mænd“.
