almindelige Landboere, der havde faa eller ingen Driftsomkostninger paa den Last, som Hollænderne eller Skotterne afkjøbte dem.
Samles det hele economiske Billede fra den Tidsperiode, hvorom i det Efterfølgende skal handles, i en Sum, vil det ikke kunne undgaa Betragteren, at Landets sociale ikke mindre end dets physiske Forholde i Begyndelsen lagde sig hindrende i Veien for en raskere Udvikling af Kjøbstædernes tiltagende velstand og borgerlige Samholdskraft, men at disse Endringer gjennem periodens senere Stadier efterhaanden bortryddes eller af sig selv forsvinde idet alt ligesom lægger sig tilrette for de nye Samfunds-Forholde, der fik sit ydre Præg ved den i 1660 foregaaede Forandring i den hele statsstyrelse. Sit høiere aandelige Relief faar dette Billede fra den Tid af, at det nye Borgerskab i de norske Kjøbstæder jævnligen begynder at give sine Sønner en høiere academisk Dannelse, et Tidspunct, der omtrent kan ansættes til 1600-Tallets første Decennium. Ved denne Tid fik for første Gang siden i Reformationen en Nordmand, Dr. Kort Aslaksen, Ansættelse som Lærer ved Kjøbenhavns Universitet, hvorom det dengang lød:
O Norge, det er dig stor prijs
Du saadann’ Mend oss sendte
Fra klippen graa, fra huiden ijs,
Hvo skuld’ sligt der fra vente?
Samtidig med, at Dr. Aslaksen var Professor, vare to af Kjøbenhavns tre Sognepræster, en af Danmarks Bisper og Rectoren for Herlufsholms Skole Nordmænd, „altsammen Vidnesbyrd om, at større aandelige Kræfter nu vare tilstede i Folket end forhen, og at man var villig til at
