havde fordelt imellem sig. Hinloperne, Zwollerne[1] og Medemblickerne havde hver omtrent sine faste Pladser, hvor de søgte hen, medens Stafern- og Kampenboerne mere jævnt fordelte sig over det hele Land. Det er overhovedet næsten altid de smaa Søstæder, hvis Skibe ere optagne af Trælastfarten, medens den store Handelsstad, der modtog de fleste og største Ladninger, forholdsvis sjeldent er repræsenteret i Skibslisterne. Overalt synes Hollænderne at have været modtagne som kjendte og velseede Gjæster, der ikke alene bragte Afvexling i Ensformigheden, men ogsaa de kontante Penge og de Varer, man trængte. Samkvemmet med Udlændingen var overhovedet saa hyppigt og vedholdende, at det nødvendig maa have øvet en ikke ringe Indflydelse paa Kystfolkets Sæder og Culturudvikling. En characteristisk Overensstemmelse finder Sted mellem den Velvillie, hvormed Hanseaten som Hollænderen, hver til sin Tid, har været modtaget af de norske Landboere. I 1508 klagede Osloboerne over Rostockernes Handel directe med Bønderne, der havde taget saa stærkt Overhaand, „at ingen Borgermester, Raad eller Menighed kunde faa noget tilkjøbs af Bønderne, men finge altid Svar af Bønderne, at ville de Tyske have det, faa I intet deraf“. 150 Aar senere heder det i Kjøbstædernes Andragende af 1661, at „Bonden er og den Fremmede saa geneiget, at han før det til dennem (de Fremmede) for halv Værdi afhænder, end den Indlændiske derpaa den ringeste Skillings Fortjeneste forunder“, og efter Sammenhængen er her nærmest Tale om Salg af Trælast.[2] I begge Tilfælde er det Kjøbstadfolk, der tale, men deres
Side:Historisk Tidsskrift. Anden Række. Femte Bind.djvu/312
Denne siden er ikke korrekturlest
302
L. J. VOGT.
