Side:Historisk Tidsskrift. Anden Række. Femte Bind.djvu/323

Denne siden er ikke korrekturlest

313

OM NORGES UDFØRSEL AF TRÆLAST I ÆLDRE TIDER.

xij ß, af Henrik Barenborch for 100 Deler til Told.

iiij Dlr. 1 Ort, af Johan Pedersen for 1900 Deler til Told.

iɉ Dlr. af forskrevne John for 600 Deler til Told.

xij ß, af Jochim Holm for 100 Deler til Told.

o. s. v.

Det udskibede Quantum Sagdeler udgjør i det Hele 10,252 Stykker, der regnet efter store Hundreder udgjør 1025 Tylfter, hvoraf resp. 210, 190, 180 og 100 Tylfter synes at have udgjort hele Ladninger, medens det øvrige i Smaapluk solgtes af Bymændene til den reisende Kjøbmand eller Skipper og udførtes til Udlandet sammen med andre indkjøbte Varer: Tjære, Huder o. s. v. De omhandlede 1025 Tylfter Sagdeler have neppe bestuet mere end omtrent 100 Læster, og da de ifølge Regnskabet ankomne 21 udenlandske Fartøier efter de af dem erlagte Skibsafgifter kunne antages at have haft en samlet Dræglighed af omtrent 600 Læster (1200 Tons), skulde altsaa den fra Oslo udførte Trælast endnu i 1560–61 kun have udgjort $\scriptstyle {\frac {1}{6}}$ af den samlede Tonnage for Udgaaende.^[1] Fra 1561 til 1608 haves intet Oslo Told-Regnskab, og den gradvise Tilvæxt i Byens Handel gjennem det mellemliggende Tidsrum af 47 Aar kan saaledes ikke nærmere paavises, men

↑ Mærkeligt nok synes Oslo-Borgernes Handels-Virksomhed ved denne Tid at have været mest optaget af Omsætningen med de svenske Naboprovinser paa den anden Side Rigsgrænsen. I et Kongebrev af 7de Decbr. 1555 siges det, at Osloboerne have klaget over en dem paalagt Udrustning af et Skib til Kongens Tjeneste, der havde kostet dem henved 2,500 Mark, og at det faldt dem særdeles byrdefuldt at udrede dette Beløb „baade for den dyre Tids Leilighed“ og „fordi der i Sverige er gjort Forbud, saa at de ingen vare maa derud fange“. I Lehns-Regnsk. 1560–61 sees Osmund-Jern kjøbt til Slottet af svenske Bønder, der antagelig paa Vinterføret havde bragt Varen til Oslo. Den Vare, Svenskerne paa denne Tid almindeligvis hentede fra Norge, var Salt. Det svenske Jern har saaledes vistnok i større Omfang været indkjøbt af Oslo Kjøbmænd og betalt med Salt. [Wikikildens note: Fotnotetegnet mangler i originalen.]

[1] Mærkeligt nok synes Oslo-Borgernes Handels-Virksomhed ved denne Tid at have været mest optaget af Omsætningen med de svenske Naboprovinser paa den anden Side Rigsgrænsen. I et Kongebrev af 7de Decbr. 1555 siges det, at Osloboerne have klaget over en dem paalagt Udrustning af et Skib til Kongens Tjeneste, der havde kostet dem henved 2,500 Mark, og at det faldt dem særdeles byrdefuldt at udrede dette Beløb „baade for den dyre Tids Leilighed“ og „fordi der i Sverige er gjort Forbud, saa at de ingen vare maa derud fange“. I Lehns-Regnsk. 1560–61 sees Osmund-Jern kjøbt til Slottet af svenske Bønder, der antagelig paa Vinterføret havde bragt Varen til Oslo. Den Vare, Svenskerne paa denne Tid almindeligvis hentede fra Norge, var Salt. Det svenske Jern har saaledes vistnok i større Omfang været indkjøbt af Oslo Kjøbmænd og betalt med Salt. [Wikikildens note: Fotnotetegnet mangler i originalen.]

[1]