Holland, men England og Frankrige, som derfra fyldte sit store Behov.
Bragernæs Fogderi omfattede ved Midten af 1500-Tallet Liers, Hurums og Røkens Præstegjæld, medens Skoger Sogn med de i samme liggende Lastepladser Strøm og Kobbervik (Tangen) hørte til Tunsberg Lehn eller Fogderi. Det synes imidlertid antageligt, at Tolden af Trælast-Udskibningen fra Drams-Elvens Munding i sin Helhed har været opkrævet af „Fogden paa Bragernæs Toldbod“, hvilket bestyrkes derved, at Udskibningen fra Kobbervik ikke i noget af Told-Regnskaberne for Tunsberg Lehn findes nævnt blandt Lastepladserne sammesteds.[1] Ved de efterfølgende Uddrag af Bragernæs Told-Regnskaber maa derhos særlig haves i Erindring, at Adelens Udførselsproducter de facto om ikke de jure ansaaes som toldfrie, og at saaledes de forholdsvis betydelige Quanta skaaren Last, som sikkerlig udførtes fra Sem, Fossesholm og Ulveland Sagbrug, i deres Egenskab af „Junker-Deler“ ikke kunne antages at være medtagne i Regnskabet. Hvorledes dette Privilegium bragtes i Anvendelse, saa længe Tolden endnu nærmest kun havde Præget af en Skibstold, vides ikke. Under Overskriften: „Skibstold som Hollænder og andre Skipper have givet i dette Aar“ indeholder Akershus Lehns-Regnskab for 1557–58 efterstaaende, i schematisk Form overførte Oplysninger om Udskibningen fra Bragernæs Fogderi. Regnskabet indeholder intet om Fartøiernes Størrelse eller om Trælastens Beskaffenhed. Skibsdrægtigheden er derfor anslaaet efter en Sammenstilling med de øvrige Udskibningssteder og efter hvad der i saa Hen-
- ↑ Maaske staar det hermed i Forbindelse, at Kobbervik er henført til Bragernæs Fogden i P. Claussøn Friis’s Norges Beskrivelse. (Saml. Skrifter ved Dr. G. Storm, S. 292).
