Efterspørgselen af Gran- og Furulast paa det store
vest-europæiske Marked synes endnu ved Begyndelsen af
1600-Tallet fuldstændig at have kunnet tilfredsstilles ved
Forsyningen fra norske Skove. Hvad der til dette Marked
udskibedes af svensk Last fra Göta-Elvens Munding, var
endnu forholdsvis ubetydeligt, og endnu ringere var Udskibningen
fra de svenske Østersø-Provinser,[1] der passerede
ud gjennem Øresund. Under disse Omstændigheder
faldt saaledes den norske Export og den vest-europæiske
Trang til Forsyning i det Væsentlige sammen, og det bliver
derfor af saameget større Interesse, om der maatte
kunne anstilles en selv kun tilnærmelsesvis Beregning af,
hvad den norske Export,i de forskjellige Tids-Afsnit af
denne Periode har udgjort, og i hvilket Forhold Stigningen
foregik. Slutningerne fra de kjendte Størrelser til de
ukjendte, hvorved Hullerne i det bevarede Materiale skulde
udfyldes, lettes her noget ved den Regelmæssighed i Fremadskriden
og Udbredelse, hvoraf Hollændernes Trælastfart
paa Norge i det Hele bærer Præget. Progressen for Mandals
og Lister Lehn kan saaledes vistnok uden Betænkelighed
ansættes i Overensstemmelse med, hvad man kjender
til for Nedenæs, medens den for Kyststrækningen fra Ide-
- ↑ Ifølge Cronholm (Sver. Hist. u. Gustaf Adolf) var den hele svenske Udførsel af skaaren Last endnu i 1632 kun 16,838 Stykker Bredder, hvoraf fra Stockholm 4,020 og fra Göteborg 4,295 Stykker, medens ingen saadan Last udførtes fra Gefle. Ifølge Odhner (Sver. innre Hist. u. Drottning Christinas Förmyndare) udførtes i 1640 fra Sverige 31,100 Tylfter Bredder, hvoraf mere end Halvdelen fra Göteborg, der først ved denne Tid begynder at drive Trælast-Export i større Omfang. H. Forsell (Sver. innre Hist. från Gustaf I., 2den Del, Tabel II. a) opgiver Exporten fra Lödöse i 1546 til 12,600 Tylfter Sagedeler, Sagebreder, Granbord etc., men Udskibningen fra de øvrige svenske Søstæder var i samme Periode i Alm. meget ubetydelig (fra Gefle 270 Tylfter i 1560), hvorved ogsaa er at mærke, at den svenske Styrelse meget strængere end den norske søgte at opretholde Kjøbstæderne Eneret til Udskibning i Modsætning til „Havnerne“.