fjord til og med Follo paa samme Maade nærmest tør være at sammenstille med de fra Tunsberg Fogderis Regnskaber kjendte Talstørrelser. For Brunla Lehn haves kun et statistisk Holdepunct i Regnskabet for 1560–61, og dette tyder ved Mængden af Smaafartøier hen paa, at den tidligere Udførsel fra Lehnet (omkring 1528) nærmest maa kunne paralleliseres med Udskibningen fra Nedenæs Lehn, hvilket ogsaa synes naturligst for Bratsberg Lehns oprindelige Forholde. Men heri maa, som ogsaa sees af Bratsberg-Regnskabet 1609–10, i de sidste Decennier af 1500-Tallet være indtraadt den efter begge Lehns (Bratsberg og Brunla) Beliggenhed omkring Udløbet af skovrige og tømmerførende Vasdrag naturlige Forandring, at Udførselen efterhaanden er kommet til at foregaa i Fartøier af større Drægtighed og overhovedet mere og mere kommet i det for Bragernæs Fogderi characteristiske Spor.
Toldintraderne for Tunsberg Kjøbstad findes optagne i Akershus Lehns-Regnskaber baade i 1557–58 og i 1560–61. Af det første af disse Regnskaber synes at fremgaa, at aldeles ingen Trælastskibning da er foregaaet, ligesom der heller ikke i Regnskabet 1560–61 findes udtrykkelig omhandlet, at Trælast har været indbefattet under den overordentlige ringe Udskibning, som i det hele taget foregik fra Byen. Imidlertid er det, efter hvad der kjendes fra andre Kanter af Landet, sandsynligt, at der er udført Trælast fra Stedet i 3 i Regnskabet omhandlede Fartøier, hvoraf hvert enkelt er fragtet af „ en Skot“. Det første Told-Regnskab, som dernæst kjendes for Tunsberg By, er fra 1610–11, da der fra Byen udexpederedes ikke mindre end 85 Fartøier, hvoraf de. 68, tilsammen drægtige 1494 Læster, udtrykkelig nævnes som udførende Trælast, hvortil kommer 17, vistnok ganske smaa danske Fartøier, om hvis Udførsel intet er anført, men som sandsynligvis
