med Lethed omgjordes i Bord, Furubjelker og Baandstager. Af disse sidste udførtes i 1621–22 ikke mindre end 297,150 Stykker, medens Udskibningen af skaaren Last i samme Aar var 1,783 Tylfter. Af de Lastepladser, hvor skaaren Last indtoges, kan nævnes: Samnanger, Lingehavn, Vekelandsholm, Kalvsund og Lervik foruden en Mangfoldighed af mindre Udskibningssteder. De saa kaldte „Hjeltespirer“ var en Særegenhed i Søndhordlands Udførsel, hvorhos Baade og Aarer i ikke ringe Mængde udførtes til de gamle Bilande paa den anden Side Vesterhavet. Udførselen af Sexæringer og Færinger til Orknøerne og Hjaltland kunde gaa op til 60 Stykker om Aaret, og der maa saaledes efter Tidens Leilighed i de Bergenske Fjorde have foregaaet et ret livligt Baadbyggeri. „Begerholt“ sees at have været en ganske almindelig Udførsels-Artikel ved Siden af den øvrige Trælast, hvoraf tør sluttes, at Løvskoven har haft en jævn Udbredelse ved Siden af Naaleskoven. Særligt nævnes i Regnskaberne „Linde Begerholt“. Endog den i vor Tid fra Norge foregaaende Udførsel til fremmede Lande af færdige Husbygninger har sit Sidestykke i disse gamle Regnskaber, idet et Fartøi i Aaret 1577 sees udexpederet til Hjaltland med et „tilhuggen Stuetømmer“, der afhentedes i Næshavn.
Det gjenstaar nu kun at omhandle de Oplysninger om vor Trælast-Export i ældre Tider, der indeholdes i Lehns-Regnskaberne for Trondhjem og de samme underliggende Lehn: Romsdal, Nordmøre, Fosen og Namdal. Det ældste af disse Regnskaber, som findes bevaret, er fra Aaret 1604–5 og angaar Romsdals Lehn. De ældste Regnskaber for Trondhjems By og for Nordmøre ere fra 1606–7, hvorpaa følger en Række Regnskaber saa vel for Byen som for de nævnte underliggende Lehn, hvis Indhold,
