Den hollandske Trælastfarts Overlegenhed ophører,
som ovenfor paa sit Sted nærmere paapeget, hvor det søndenfjeldske
Norge slipper ved Sire-Aaen, hvornæst Scotterne
væsentlig overtage Udførselen i Ryfylke og de Bergenske
Fjorde, men fra Romsdalen af begynder atter Hollænderne
at blive den langt overveiende Nationalitet. Dette gjælder
lige meget Trondhjems Stad som de underliggende Lehn.
Mellem Hollænderne findes ogsaa her spredt endel scotske
og engelske, men kun ganske enkelte tydske og franske
Fartøier. I Aaret 1612, altsaa samtidigt med Scotter-Toget,
hentede 6 scotske Fartøier Trælast i Romsdal, og
der manglede saaledes i Oberst Sinclairs Hjemland ikke
Søfarende, der kunde vise ham Veien ind til Veblungsnæs.
Som det af det schematiske Sammendrag vil sees, var
Trælast-Udskibningen fra Romsdalen endog i Stigende i
Krigs-Aaret 1612. Hverken Indfødte eller Fremmede synes
dengang at have tænkt paa, at der skulde være noget
i Veien for, at Scotterne fredelig hentede sin Last samtidigt
med, at der fra deres Land kom en fiendtlig Krigsstyrke,
der gjorde Hærtog netop ind i de samme Fjorde,
hvor endel af deres Handels-Omsætning foregik. Den 19de
Juli 1612 kom Oberst Mönnichafen med sin Krigsmagt
fra Holland paa fem Skibe,[1] hvoraf de tre vare „monterede“
samt hjemmehørende i Amsterdam, Horn og Enkhuysen,
netop tre Stæder, hvis Coffardi-Skibe i dette Aar
som ellers laa i den stærkeste Handels-Forbindelse med
vort Land, men heller ikke heri synes man fra norsk Side
at have fundet noget paafaldende. Imidlertid findes intet
Skib udklareret fra Trondhjem i Tidsrummet 12te Juli–4de
August 1612, hvortil ogsaa var skjellig Grund, da
- ↑ Saml. t. d. N. Folks Spr. og Hist. III. S. 236
