at det var Handels-Coutume i Kobbervik „1100 Delen for duizent te tellen, ziin breet omtrent 10 duim“, hvoraf erfares, at Hollændernes Forkjærlighed for de større Bredder af Skurlast ligeledes skriver sig fra gammel Tid. Fredriksstads-Delerne omtales som „veeltyts hart en scheurig“, ligesom ogsaa Holmestrands- og Drøbaks-Delerne faa et mindre godt Skudsmaal.
De gamle Regnskaber give kun ganske sjelden et lille Indblik i Sagbrugs-Virksomhedens Enkeltheder, og de ovenfor nævnte Bratsberg Lehns-Regnskaber fra 1580-Tallet ere omtrent enestaaende i denne Retning. I Regnskabet for 1586–87 redegjøres saaledes for, hvad der daglig tilvirkedes ved en Kronens Sag paa Herre i Bamle, et Brug, der fra gammel Tid af havde hørt til det inddragne Gimsø-Kloster-Gods. Sagen var netop færdig opbygget og sat i Gang, da Regnskabet tager sin Begyndelse:
„Den 24 April (1586) begyndte Oluf Sagmester at skjære paa forskrevne Saug, og har skaaret til den
| 1 | Mai | af | Tylft | Tømmer | 18 | Tylfter | Deler. | |||||
| fra | 1 | til | 8 | Mai | 3 | – | 4 | St. | do. | 223 | – | do. |
| – | 8 | – | 15 | – | 3 | – | „ | – | do. | 21 | – | do. |
| – | 15 | – | 22 | – | 3 | – | 6 | – | do. | 23 | – | do. |
| – | 22 | – | 29 | – | 2 | – | 6 | – | do. | 17 | – | do.“ |
o.s.v.
Til og med 11te Sept. blev der opskaaret 50 Tylfter og 3 St. Tømmer og deraf udbragt 350 Tylfter og 6 St. Deler eller gjennemsnitlig 7 Deler paa Stokken, hvilket vistnok kan ansees som det sædvanlige Udbringende af Sagtømmeret i hine Tider, hvorvel „Syv-Bord-Stokken“ i Christian IV.s Forordning af 28de Juni 1632 angaaende „Skovenes Forhuggelse i Norge“ omhandles som den mindste Dimension, der under ellers paagaaende Confiscations
