Side:Historisk Tidsskrift. Anden Række. Femte Bind.djvu/382

372

L. J. VOGT.

enten Betalingen for den udskibede Vare bestod i Avl, i Tilvirkninger eller i klingende Mynt, maa Landets aarlige Gjennemsnits-Indtægt af Trælast-Udskibningen i den her omhandlede Periode forholdsvis til Rigets øvrige Næringskilder have været særdeles betydelige, og dette maa antages at gjælde Arbeidsfortjenesten ikke mindre end den egentlige Handels- og Salgsfortjeneste. At den betydelige Tilvæxt i Landets Folkemængde, som foregik i Tidsrummet mellem 1500-Tallets Begyndelse og Souverainetetens Indførelse, væsentlig skyldes Trælasthandelen, ligger saaledes uden for al Tvivl. Den Undersøgelse af Norges ældre Befolkningsforholde, der af Hr. Professor J. E. Sars er anstillet i et tidligere Bind af nærværende Tidsskrift, er i sit almindelige Resultat gjengivet saaledes, at „Norge forud for den store Mandedød talte i det høieste 300,000 Indbyggere, at dets Folkemængde ved Mandedøden sank ned til omtrent 200,000, at den ved Begyndelsen af det 16de Aarhundrede atter havde naaet til omkring 300,000, i Slutningen af det 16de Aarhundrede til omkring 400,000 og i 1660 til over $\scriptstyle {\frac {1}{2}}$ Million (Jæmteland, Herjedalen og Bohuslehn medregnede)“. Om Materialier havde været levnede til en detailleret Undersøgelse af de specielle mindre Tids-Afsnit, der ligge mellem 1500-Tallets Begyndelse og Aaret 1660, tør det vistnok efter de Slutninger, der kunne drages fra den udenrigske Trælasthandels forskjellige Phaser, ansees som givet, at Folkemængdens Bevægelse fremover vilde have vist sig stærkest i de Decennier, der ligge mellem 1570 og 1620. Det svage Punct i denne Bevægelse var imidlertid Kjøbstad-Befolkningens langsomme Væxt i Forhold til det hele Lands Indbyggertal, og særligt i denne Retning skulde det endnu vare længe, inden Norge nogenlunde kunde sættes i Sammenligning med sine Nabolande eller naa frem til det Standpunct, at det i sine Kjøbstæder