Side:Historisk Tidsskrift. Anden Række. Femte Bind.djvu/393

383

OM NORGES UDFØRSEL AF TRÆLAST I ÆLDRE TIDER.

des Fiender Afbræk. Det practiske Hensyn blev altsaa Udgangspunctet for Dronningens Opfatning af Neutralitets-Retten, og dette blev tildels ogsaa Ledetraaden for Englands Holdning gjennem de følgende Aarhundreder, medens paa den anden Side Danmark-Norge og Polen allerede fra først af søgte at gjennemføre den Opfatning, at neutralt Skib ikke mindre end neutral Ladning skulde være uangribelig under den almindelige Vareførsel over Havet til eller fra fiendligt Land, forsaavidt der ikke handledes om Krigscontrebande i egentlig Forstand, f. Ex. Svovel, der, selv paa aaben Sø, efter gammel Regel ikke dækkedes af neutralt Skib. I det ovenfor omhandlede Værk beretter Grotius, at den danske Styrelse sammen med den polske i Aaret 1597 havde skikket Udsendinger til det engelske Hof for at gjøre Forestillinger mod de Hindringer, der fra engelsk Side under Krigen mod Spanien lagdes den neutrale Skibsfart paa dette Rige i Veien. Fordringen fra den dansk-norske og polske Side opstilledes i den almindelige Form: „ne ipsis esset grave bellum, non suum“. Da Udsendingerne fra de nævnte Riger indfandt sig til Audiens hos Dronning Elisabeth og søgte at gjøre gjældende den naturlige Ret, som Havet aabnede alle Nationer til at omsætte sine Producter, indvendte Dronningen herimod, at intet kunde være mere stemmende med Menneske-Naturen end at søge de Farer fjærnede, hvoraf man truedes, og hun vilde derfor ikke finde sig i, at nogen fremmed Magt i mindste Maade kom den Monarch til Hjælp, som truede hendes Rige med Undergang. Hendes Opfatning, mente hun, var i Overensstemmelse med, hvad hun tidligere havde opgjort med Hansestæderne. Hun vendte sig tilsidst med en skarp Tiltale til den polske Udsending og lod ham vide, at „baade Kong Sigismund og hans Fader under deres Krig med Rusland havde opstil-