Side:Historisk Tidsskrift. Anden Række. Femte Bind.djvu/409

399

JOHANNES SCOLVUS.

foretaget nordenfor Norge og Grønland (ɔ: Zeniernes Engroneland), hvorved i Grunden hele Reisen bliver meningsløs og umulig og ingen Gjendrivelse behøver. Paa den anden Side synes ved første Øiekast Wytfliet at have hentet fra en anden Kilde Aarstallet 1476 og Oplysningen, at Joh. Scolvus var en „Polonus“. Men Lydligheden mellem „il piloto Joan Scolvo“ og „Johannes Scolvus Polonus“ viser – forekommer det mig –, at vi kun har en urigtig Oversættelse, og da Aarstallet 1476 direkte strider mod Gomera, anser jeg dette for en vilkaarlig Rettelse. Det er nemlig tydeligt, at Wytfliet stræber saa meget som muligt at forringe Spaniernes og Portugisernes Anseelse som Opdagere, og at alene af den Grund baade den frislandske Fisker og Brødrene Zeni (som dog efter Zeni-Legenden netop ikke kom til Estotilanda) maa figurere som før-columbiske Opdagere af Amerika, og jeg finder det derfor naturligt, at ogsaa Johannes Scolvus tages med, og at Aarstallet for hans Reise bestemmes. – En videre Bearbeidelse af Wytfliets Beretning med nye Tilsætninger findes hos Georg Horn (Ulysses peregrinans. Løwen 1671). Her tales først om Reiser af Islænderne (Thylenses) til Frisland „sive Finnomarchia“, til Island, Grønland, Skotland og Gotland paa Dronning Margretes Tid („auspiciis Margaretæ Semiramis Dan. Sued. Norv.“), derpaa om Zeniernes Reise „Aar 1390“ til „Estotilandia sive Scotlandia vel Scetlandia“, og endelig om „Johannes Scolnus Polonus“, som under Kong Christian i Danmark opdagede Anian-Strædet og Labrador-Landet Aar 1476 („ auspiciis Christiani Regis Daniæ fretum Anian et Terram Laboratoris detexit A. 1476“). At det mythiske Anian-Stræde er kommet ind istedenfor „det nordlige Stræde“, skal just ikke forøge Beretningens Troværdighed, og Tillægget „au-