Side:Historisk Tidsskrift. Anden Række. Femte Bind.djvu/50

Denne siden er ikke korrekturlest

brandsdalske Sag atter skulde tages under Behandling under Forsæde af Lagmand Vittikind Huus. Tilstede var ogsaa Rigens Fiskal Jakob Madssøn Lund, Christen Jakobssøn og tolv Lagrettemænd af Thotens Prestegjeld.

1mod al Forventning løb alt her roligt af. Som Fuldmægtig for Bønderne i Sagen mod Jens Madssøn optraadte Christen Gunstad af Ringebo, der Aaret før som Hyldingsmand havde undertegnet den store Supplikation. Han fastholdt, at Klagen over Fogden var beseglet med velberaad Hu.

Christen Jakobssøn, „Jakob Madssøns substituerede Fiskal“, paastod, at Aarsagen til, at Almuen havde optraadt med Uro paa de afholdte Stevner, var ene og alene den, at Kommissarierne havde vægret sig ved at høre paa Bøndernes Klagemaal og Beviser. Af Jens Madssøns Venner var der imidlertid saa mange tilstede paa Hofsvang, at denne Erklæring af Christen Jakobssøn blev strax reduceret til en skammelig Bagvaskelse, som man ei engang behøvede at reflektere over. Forøvrigt fremkom der paa Stevnet paa Hofsvang ingen nye Oplysninger. Kun en Skrivelse, som Christen Gunstad fremlagde, og som var forsynet med 30 Mænds Segl, tror jeg bør her indtages i sin Helhed. Den udtaler Bøndernes Mening om Kommissariernes Procedure, der blev rettet mod dem i Stedet for mod Jens Madssøn og Jørgen Philipssøn. I ethvert Fald fortjener den at sammenholdes med den Fremstilling, Kommissarierne i sine officielle Indberetninger afgav om sin Færd.[1]

  1. Vittikind Huus har ledsaget Aktstykket med følgende Noter: „Ved dette Indlæg er at observere:
    1. at udi bemte Indlæg findes indført 6 Mænds Navne af Faaberg Sogn og Vox til deres Signeter underslaget, hvilke 6 Mænd dog ikke haver med de andre forseglet, mens hver udi egen Person fremmødt