Som man kunde tænke sig, lød ogsaa Lagmandens
og de 12 Mænds Dom paa, at Jens Madssøn skulde frikjendes
for Almuens Klagemaal i alle Punkter.
Samme Dag, Lagmandsdommen faldt, indgav Jens Madssøn en Klage til Statholderen over en Del Forseelser, Christen Jakobssøn skulde have begaaet under sin Embedstid, samt forlangte, at han som en „ubosat og ganske uvederheftig Person“ skulde straffes i Jern og Arbeide for at have skrevet Klagemaal for Almuen.[1] I den Grad var Statholderen bleven forblindet af Magister Ivers fanatiske Avindsmænd, at han lod sig bevæge til at begaa den uretfærdige Handling at sætte Christen Jakobssøn fast, uden at tage i Betænkning, at han havde handlet i Overensstemmelse med sin Herres, Fiskalens, Instrux. Fiskalen blev siden holdt i Forvaring paa Hadeland.
Fra Thoten fortsatte Statholderen sin Reise op til Gudbrandsdalen og kom den 6te April til Faaberg. Her tog han ind paa Prestegaarden, hvor Viceprovsten Zacharias Sørenssøn, Magister Ivers Uven, boede. Han udstedte herfra Befaling til Fogden over Hedemarken, Berild Jenssøn, at holde Thing i Gudbrandsdalen samt at paase, at Dølerne ei hindrede Sorenskriveren i at administrere Retten. I det hele sees Statholderen kun at have talt med Magister Ivers Avindsmænd under sit Ophold i Dalen. Blandt andre indfandt Sognepresten til Lesje, Hr. Sivert Engebretssøn, sig her for at klage over sin forhenværende Provst. Her mødte ogsaa de af Fiskalen afsatte Lens-
- ↑ Christen Jakobssøn skulde nemlig have forseet sig mod Forordning af 1ste Januar 1649, uagtet denne udtrykkelig tillader enhver ærlig Mand at skrive Supplikationer for Almuen i Tilfælde af, at de beskikkede Sorenskrivere skulde undslaa sig for det, hvorimod den advarer mod at lade dem forfatte af „Løbesvende eller lovforvundne modvillige Knegte“.
