hun da opholdt sig paa Losna, omtales hun ogsaa som „velbaaren kvinde, hustru Sigrid Erlendsdatter“, og i et brev af 1409 som „ærlig kvinde, hustru Sigrid Erlendsdatter“. Maaske har hun indgaaet et nyt ægteskab med væbneren Magnus Magnussøn, som derpaa har grundet de fordringer, han fremsatte paa Giske.[1]
Erlend Philippussøn havde foruden datteren Sigrid ogsaa en søn, Ejndride Erlendssøn, der formodentlig har arvet hans vigtigste besiddelser. Da han først er død henimod 1450 og allerede i 1399, medens faderen endnu levede, var ridder,[2] har han opnaaet en høj alder, idet han neppe kan være født senere end 1370. Sandsynligvis har han da været ældre end søsteren. Allerede i 1412 var han fehirde i Bergen,[3] men omtales i 1421 og 1422 som høvedsmand pas Tunsberghus, ligesom han i 1422 og 1427 forekommer nævnt som sysselmand paa Søndmøre.[4] I 1426 omtales hen for første gang som medlem af rigsraadet[5] og var 1425
- ↑ Dipl. Norv. II, no. 639. Munthe formoder (Saml. til det norske folks sprog og hist. IV, s. 598), at han var hendes svigersøn.
- ↑ Dipl. Norv. IV, no. 699. Hvor han senere omtales, nævnes hen i regelen med sin riddertitel. Han nævnes bl. a. 1405, 1406 og 1419. I, no. 599, 665; IV, no. 751; VI, no. 367. I Dipl. Norv. I, no. 665 er indholdsangivelsen urigtig, idet den nævner hans søn Erlends navn i stedet for Ejndrides.
- ↑ Dipl. Norv. II, no. 625.
- ↑ Dipl. Norv. I, no. 682; II, no. 660, 662, 692. Som befalingsmand paa Tunsberghus nævnes han fremdeles i 1423, 1429, 1438 og 1443. Smstds. I, no. 691; IV, no. 838; VI, no. 442; VII, no. 409.
- ↑ Dipl. Norv. VIII, no. 276. Codex diplom. monast. Munkalivensis s. 128, 160 flg.
