Der kjendes to sønner af Ejndride Erlendssøn.
Den ene, Philippus Ejndridessøn, nævnes i 1438,
da han erhvervede en gaardpart i Lyster ved at mageskifte
en anden i Aurland til Bergens bispestol.[1] Da
han ved denne lejlighed ikke fører titel af „herre“, havde
han neppe endnu opnaaet ridderværdigheden, medens
hans broder den gang allerede var medlem af rigsraadet
og ialfald snart efter blev ridder. Philippus nævnes ikke
senere i noget diplom og er saaledes maaske død kort
efter og i faderens levende live, i hvilket fald han altsaa,
selv om han var den ældste søn, neppe kan have
været i besiddelse af ættens hovedgaard, Losne. Denne
er ved faderens død gaaet over til den anden søn, Erlend
Ejndridessøn, der i historien indtager en ganske
anderledes fremragende plads end Philippus.
Erlend Ejndridessøn nævnes vistnok for første gang i 1431, da han var nærværende ved en deleforretning i Slagn ved Tunsberg og var i 1434 som armiger medlem af rigsraadet.[2] Da han i 1436 deltog i overenskomsten med Amund Bolt, var han endnu ikke bleven ridder;[3] men det varede neppe mange aar, før han modtog denne værdighed. Den første gang, han omtales som ridder, er i 1446, da rigsraadet var samlet i Bergen,[4] hvor han forøvrigt selv paa denne tid (1447) omtales som ejer af et hus, der laa i Korskirkens sogn, formodentlig paa Strandsiden, og som maaske har væ-
