pantelen fik Valdres og Romsdalen, ligesom han samtidig bekræftedes i forleningen af Sogn, som han allerede havde faaet af kong Kristofer.[1] I de forhandlinger, som ved samme lejlighed bleve førte i Bergen, tog hr. Erlend del som medlem af rigsraadet, og hans navn nævnes i de derom udstedte dokumenter.[2] Da det ikke senere forekommer i diplomer, har han imidlertid neppe levet meget længe efter denne tid. Han var gift med en Gudrun (af Bolteslægten?), men efterlod ved sin død ingen mandlige efterkommere, og hans ejendomme bleve saaledes delte imellem hans to døtre, Ingegerd og Sigrid.[3]
Sigrid Erlendsdatter omtales kun sjelden. I 1490 var hun med sin søster arving til en trediedel af det jordegods, som var efterladt af junker Hans Sigurdssøn. Hun var gift med rigsraaden og ridderen hr. Bo Fleming, der til en tid i slutningen af det femtende aarhundrede var høvedsmand paa Akershus og skal endnu have været i live i 1501.[4] Den anden søster, Ingegerd
- ↑ Dipl. Norv. VI, no. 535.
- ↑ Dipl. Norv. VIII, no. 342, 345.
- ↑ Samll. til d. n. folks sprog og hist. IV, 110.
- ↑ Samll. til d. norske folks sprog og hist. IV, s. 111. Bo Fleming, der i 1456 endnu kun nævnes som „velbaaren mand“, var i 1461 rigsraad og ridder, 1490 høvedsmand paa Akershus. Dipl. Norv. I, no. 836, 853, 965, 969; II, no. 955, 963; VIII, no. 359, 398, 431; 1X, no. 397. Han har rimeligvis været en søn eller ialfald en nær slægtning af væbneren Ivar Fleming, der nævnes i diplomer fra 1442 og følgende aar. Smstds. I, no. 783; II, no. 752. Da navnet oprindelig kun har betegnet en mand fra Flandern, kan der ikke drages sikre slutninger om et slægtskab mellem disse og de andre personer, som i middelalderen have baa-
