sidste aar haves ialfald diplomer, som vise, at han da var død. I anledning af hans drab skjænkede nemlig fru Ingegerd til Nidaros domkirke en hel del jordegods, beliggende paa Ulvundejdet, Surendalen og Meldalen, hvorfor der skulde oprettes en ny præbende og læses messer for hende og hendes afdøde husbonde.[1] Fru Ingegerd maa ogsaa efter en paategning paa et diplom have ejet noget gods i Ryfylke, som i 1303 var kjøbt af hr. Sæbjørn Helgessøn.[2]
Ved skiftet efter junker Hans Sigurdssøn fik de to søstre, fru Ingegerd og fru Sigrid, en trediedel af hans jordegods. Til denne del hørte den øvre gaard i Bjarkø, Dønnes paa Helgeland med det dertil hørende gods, i Surendalens og Edøens len, landvorden paa flere steder, gods i Senjen og paa Hjaltland m. m.[3] Det har altsaa rimeligvis været af dette gods, fru Ingegerd i 1497 oprettede den ovenfor omtalte præbende i Nidaros. Hun levede efter dette som enke endnu i omtrent treti
- ↑ Dipl. Norv. II, no. 955, 979; V, no. 977, 981; VI, no. 610, 625; IX, no. 440, 444. I nogle af disse diplomer omtales ogsaa Arild Kanes slægtning, velbyrdig Amund Jonssøn og hans kone.
- ↑ Dipl. Norv. II, no. 67. Da navnet Sæbjørn ikke er almindeligt, kunde man tænke sig muligheden af, at han og den ovenfor omtalte Sæbjørn Erlendssøn have været slægtninge. Ligesom det ovenfor er antaget, at de i dennes slægt forekommende familienavne Sigrid og Erlend kunde antyde et slægtskab med Losneætten, saaledes foreligger der her en antydning af en lignende forbindelse mellem denne æt og hr. Sæbjørn Helgessøn. Dette kan igjen støtte muligheden af, at der har været slægtskab mellem ham og Sæbjørn Erlendssøn. De skulle desuden have ført samme vaaben. Den sidste kunde da igjen have været en fætter af Philippus Erlendssøn.
- ↑ Dipl. Norv. VIII, no. 426.
