hvorledes fru Sigrid og fru Ingegerd have delt det gods imellem sig, hvoraf de kom i besiddelse efter Hans Sigurdssøns død. Efter fru Sigrids død, der skal være indtruffen efter 1501, maa fru Ingegerd have været i udelt besiddelse af det hele, og efter hendes død er saaledes søsterdatterens børn blevne hendes arvinger. Allerede medens hun levede, havde Otte Rosenkrans vidst at faa istand en aftale med hende, hvorefter hun skulde overlade ham alt sit gods, som det synes, endnu i levende live; men denne blev neppe fulgt, da der var kommet en misforstaaelse mellem dem.[1] Selv døde saavel Otte Rosenkrans som hans hustru før fru Ingegerd; men deres børn kom alligevel til sin ret.
Medens saaledes Losneættens hovedlinje var uddød i 1526 og dens gods var gaaet over til en dansk familie, synes det, som om ættens sidegrene have vedblevet at blomstre, ja maaske tildels have holdt sig lige til vore dage. Men disse sidegrene indtoge aldrig en saa fremragende stilling som hovedlinjen og sank omsider ned til at være almindelige bønder. Det kan være tvivlsomt, om de have været agnater eller kognater, ligesom det heller ikke kan afgjøres, om de have skilt sig ud fra hovedlinjen før eller efter den tid, da denne med Philippus Erlendssøn fremtræder i historien. Sandsynligvis har slægtskabet snarest været kognatisk. Imidlertid kan det i ethvert fald ansees for givet, at der
- ↑ L. Daae i Histor. tidsskrift, III, s. 275–277. Af Dipl. Norv. IX, no. 563 sees, at man 20de Juni 1526 i Kjøbenhavn ventede, at fru Ingegerd snart maatte dø, og af no. 566, at man i Stockholm 10de Aug. vidste, at Vincents Lunge havde bemægtiget sig hendes ejendomme.
