som da kaldes „samfødte brødre af vaaben“. Samson boede paa denne tid paa Ænes, Sigurd paa Tolge og Olaf paa Tysnæs. Thord havde efterladt en søn, Olaf.[1]
Familien optræder saaledes fremdeles paa denne tid med bevidsthed om sin adelige herkomst, men har dog neppe indtaget nogen særlig fremragende stilling mellem sine omgivelser. Den omstændighed, at brødrene solgte sine ejendomme i Lærdal, synes at vise, at deres formuesforfatning ikke kan have været den allerbedste, og at ætten er gaaet tilbage. Det er ellers paafaldende, at brødrene tildels boede paa gaarde, som tidligere havde været sæder for og længe havde tilhørt nogle af landets første ætter. Ænes var det gamle hovedsæde for Melsætten, og Tolga (der formodentlig er den gaard, som menes ved Tolge) havde længe tilhørt Tolga- og Hestbøætterne, samt allersidst den bekjendte hr. Olaf Nilssøn. Tysnes var derimod en ny gaard, uden foregaaende historie; men i nærheden laa dog andre gaarde, som i sin tid havde havt bekjendte ejere. Saafremt det kunde antages, at disse gaarde ved arv vare komne til de tre brødre, havde man deri et vidnesbyrd om deres nedstamning fra de tidligere ejere; men det er ligesaa rimeligt, at de ved kjøb ere komne over i Losneættens besiddelse. Hvad særlig Tolga angaar, da maa det erindres, at Samson Philippussøn var en slags undersysselmand i Ryfylke, og at saaledes en af hans efterkommere kan være kommen i besiddelse af Tolga, da denne gik ud af hr. Olaf Nilssøns æt. Maaske kunde der ogsaa
- ↑ Dipl. Norv. III, no. 1128. Denne Olaf Thordssøn er maaske den samme, som nævnes i et kongebrev fra 1548. Norske rigsregistr. I, s. 100.
