have bestaaet slægtskabsforbindelser mellem denne og Losneættens sidegrene, der kunde have bragt gaarden over til en af disse, da hr. Olafs mandlige efterkommere forlode Norge og bosatte sig i Danmark.
Omtrent hundrede aar senere forekommer der igjen ide samme egne personer, som efter sine navne maa have tilhørt forgreninger af de samme ætter. Diplomer i Bergens musæum vise, efter hvad der er mig meddelt af hr. arkivfuldmægtig H. J. Huitfeldt, at der i 1634 paa Josnes i Kvindherred boede en mand ved navn Samson Johanssøn, der ejede odelsgods i Helleland i Ullensvang. I 1638 levede der tre søskende, Holger paa Mæland i Ullensvang, Farthegn paa Storlinge i Strandebarm, og Magdalene paa Næs i Strandebarm, der vare børn af en Samson. Samtidig havde en anden Samson børnene Axel, der boede paa Mæland i Skjold, og Dorethe, der var gift med Thorgejr Sjurdssøn paa Lillefosse i Strandebarm. Disse, Axel og Dorethe, havde havt en broder, ved navn Philippus, efter hvem der paa den tid levede en, formodentlig umyndig søn, Kristen Philippussøn. Skattemandtallene for Søndhordelands fogderi vise, at i 1647 og 1651 levede fremdeles Farthegn paa Storlinge (tilhørende Laurits Galtung, ogsaa kaldet Laurits Thorsnæs), hvor der tillige boede en Johan, og Thorgejr paa Lillefosse, der hørte til Giskegodset, medens lensmanden Nils boede paa Næs i Strandebarm. Paa Josnæs boede ogsaa i 1647 Samson, (medens det i 1651 brugtes af en Laurits og var da tildels „bondegods“), ligesaa i 1647 og 1651 en Samson paa Skjelnæs, der selv ejede sin del. Magdalene Næs ejede som odel en del af Spilde. I de samtidige skattemandtal for Hardanger opføres derimod andre ejere
