for gaarden Mæland i Ullensvang. Hvad her er anført viser med en overvejende sandsynlighed, at slægten har holdt sig som bønder endnu ved midten af det 17de aarhundrede. En nærmere undersøgelse af skattemandtal og matrikler vil maaske vise, at den har holdt sig meget længere, maaske lige ned til vore dage. Dette spørgsmaal har dog kun en rent personalhistorisk interesse.[1]
Fra de foregaaende ætter, der havde sit oprindelige hovedsæde i de midtre landskaber af den oprindelige Gulathingslag, gaa vi nu over til de hardangerske og søndhordelandske ætter. Af saadanne var der til en tid ikke saa faa; men de fleste af dem have dog ført en temmelig ubemærket tilværelse. Ved Sørfjorden boede i slutningen af det 13de aarhundrede lagmanden hr. Sigurd Brynjulfssøn paa Aga, der sidste gang nævnes i et diplom fra 1311. Han maa have været en meget anseet mand og var medlem af raadet. I 1309 blev han tilligemed hr. Peter Andressøn, hr. Une Peterssøn, hr. Sæbjørn Helgessøn og hr. Serker paa Austraat af kongen betroet tilsynet med forsvarsforanstaltningerne paa sin kant af landet.[2] Efter hans tid, i 1315, 1329 og 1338, forekommer der en Arne paa Aga, formodentlig hans søn, ligesom Thorgaut i Aga, der ogsaa forekommer nogle gange, den ene tilligemed Ragnhild i Aga. Maaske kan dog Thorgaut have været en søn af Arne.[3] Videre
- ↑ Navnet Farthegn, der maaske oprindelig er kommet ind fra Jæmteland, skal endnu være almindeligt paa Søndhordeland, medens det vistnok er ukjendt i det øvrige land.
- ↑ Dipl. Norv. I, no. 99, 100, 121, 127; II, no. 32 flg.; IV, no. 6. Smlgn. hvad senere anføres om formodede slægtskabsforbindelser mellem besidderne af Aga og andre ætter paa denne kant af landet.
- ↑ Dipl. Norv. I, no. 123, 145; III, no. 153; V, no. 119; Bjørg. kálfsk. s. 79.
