kjendes ikke til slægten, som formodentlig snart efter maa være uddød. I 1358 og 1362 tilhørte gaarden Anund Arnbjørnssøn, der var en broder af Bjørn paa Byre i Ryfylke. Byreætten var igjen beslægtet med Hattebergsætten; i 1399 omtales, at Greip Ivarssøn paa Hatteberg havde arveret til Aga.[1] I 1436 tilbyttede viking Finnssøn (efterkommer af den nedenfor nævnte Besse Vikingssøn?) sig en del af Aga af Thoralde Bergulfssøn.[2]
Ved siden af Agaætten nævnes der i det fjortende aarhundrede forskjellige besiddere af de største gaarde langs Sørfjorden, hvoraf nogle øjensynlig have indtaget en vis fremragende stilling mellem sine omgivelser. Saaledes forekommer i 1329 en Ivar paa Blejdin, rimeligvis som sysselmand i Hardanger, siden der ved samme lejlighed er tale om hans lensmand, Ogmund Olafssøn. Han maa da under forudsætning af, at han er den samme som den Ivar paa Blejdin, der nævnes i et diplom fra 1293, have været en ældre mand. Gaarden var for øvrigt den gang delt imellem flere. Ytre Blejdin tilhørte Lysekloster, som der havde sine „landseter“, medens Indre Blejdin synes at have havt flere ejere foruden Ivar selv. Dette er noget, hvorpaa der flere gange forekommer exempler, at den mand, der skrives som ejer af en gaard, ikke derfor behøver at være ejer af det hele, ja maaske ikke en gang den eneste bruger.[3]
- ↑ Dipl. Norv. I, no. 356, 373, 376; II, no. 599. Denne samme Greip ejede ogsaa jordegods i Ejdfjord, som han solgte i 1398 til Olaf Erlingssøn. Smstds. VIII, no. 225. Dette kan ogsaa være kommet i hans besiddelse gjennem det samme slægtskab. Bjørn og Anund vare sønnesønner af hr. Ogmund paa Byre, om hvem der senere vil blive tale under Spaanhejmsætten.
- ↑ Dipl. Norv. VI, no. 463.
- ↑ Dipl. Norv. III, no. 153; IV, no. 6.
