Denne siden er ikke korrekturlest
Aslak paa Sexin, der begge høre til de største gaarde i Ullensvang sogn. Ligesaa nævnes ved samme lejlighed Kolbejn paa Lutrar, en større gaard i Kinservik sogn. I et diplom fra 1306 nævnes foruden ham en Svejn paa samme gaard.[1] Paa Hjordal i Odde sogn boede før 1338 en Ejnar bonde, som i denne gaard ejede tre maanedsmatebol.[2] I 1329 nævnes en Ivar paa Opudal og en Olaf paa Bjørgvin.[3] I 1338 omtales en Narve i Kinservik og Thorstejn paa Ringø.[4] Paa Ullensvang eller maaske paa Djønne i Kinservik synes kort efter midten af det fjortende aarhundrede en Besse Vikingesøn, gift med en Sunniva, at have boet. Ved et i 1358 optaget vidnesbyrd oplystes, at Sunniva og hendes datter Gunna (formodentlig af et foregaaende ægteskab) ejede
- ↑ Dipl. Norv. II, no. 81; smlgn. IV, no. 85. En del af Nedre Sexin ejedes i 1332 af Munkeliv, som havde faaet den af Benedikt Romfarssøn og lod den bruge ved Brynjulf paa Sexin. Cod. dipl. monast. Munkaliv., s. 128, 141. Smtds. s. 133 om en anden gaard skjænket af samme og brugt af Brynjulf. Sighvat Kolbejnssøn, nævnt i diplom fra 1330 (smstds. s. 50), var maaske en søn af Kolbejn paa Lutrar.
- ↑ Dipl. Norv. V, no. 119.
- ↑ Dipl. Norv. III, no. 153. Omkring 1280 havde en Ragna Thorstejnsdatter givet sin søn Ejliv, da denne friede til Sigrid Aslaksdatter i Ose, en tejg paa Bjørgvinstranden, som hun selv havde faaet i medgift af sin fader, da hun ægtede Ejlivs fader, Helge. IV, no. 303. Denne Ejliv Helgessøn „af Bjørgvin“ nævnes ogsaa i et diplom fra det første tiaar af det fjortende aarhundrede. Codex dipl. monast. Munkaliv., s. 42. I 1369 solgte viking Ivarssøn tre maanedsmatebol i Øvre B. til Sighvat Sumarlidessøn. D. N. IV, no. 481. I 1457 skjænkede hustru Ragnar Sigurdsdatter et spand og 6 maanedsmatebol i Ytre B. til Thorgils Vikingssøn. IV, no. 939.
- ↑ Dipl. Norv. V, no. 119.
