fra rejse gjennem Rusland til Konstantinopel og videre frem til Jerusalem, hvorfra han atter vendte tilbage til Norge, – en færd, hvoraf han skal være bleven meget navnkundig. P. A. Munch har i anledning af, at han valgte denne paafaldende vej, der for en mand fra Hardanger ganske vist var meget vidløftig, udtalt en formodning om, at han kunde være fra en gaard med samme navn i en af de nordlige landsdele.[1] Navnet skrives ogsaa i Flatøbogen Spanghejm; men dette er neppe andet end en fejlskrift, og der er vistnok ingen grund til af den anførte omstændighed at slutte, at han skulde have været fra et andet Spaanhejm end det i Hardanger. Navnet Ogmund var ikke sjeldent paa denne kant af landet, og det kan være tvivlsomt, om man ellers vilde finde dette gaardsnavn.
Senere kjendes paa sytti aar ingen beboere af Spaanhejm. I det fjortende aarhundrede forekommer der i de første aartier to brødre, Peter og Baard, sønner af Peter paa Spaanhejm, der nævnes i 1293[2] og var en broder af hr. Ogmund paa Byre. Da dette navn saaledes i slutningen af aarhundredet forekommer i den familie, som da ejede Spaanhejm, ligger deri et bevis for, at den ældre Ogmund kan have tilhørt denne. Da Peter paa Spaanhejms søn, Peter, senere havde odelsret til Byre og Sandanger, havde disse gaarde formodentlig allerede tilhørt Peters og Ogmunds fader.[3] Denne yngre Peter Peterssen paa Spaanhejm, der en enkelt gang omtales under navnet Peter Graafur, har allerede i et diplom
