fuldmyndig, dog var ganske ung, maatte han ved forseglingen af sit testamente anvende det stavangerske domkapitels segl.[1] Den Ogmund Peterssøn, som forekommer i et diplom fra Hardanger af 1329, har maaske været en anden søn af hr. Peter paa Spaanhejm.[2] I ethvert tilfælde taber slægten sig snart efter dette, og der kjendes heller ikke nogen senere ejer af Spaanhejm.
Hr. Peter Peterssøns broder, hr. Baard Peterssøn, forekommer fra 1296 af som skriver i hertug, senere kong Haakons kancelli, hvor han indtil 1309 har udfærdiget et ikke lidet antal breve. Efter dette aar nævnes han kun en eneste gang – i 1316 – i denne stilling.[3] Ogsaa senere omtales han jævnlig, bl. a. fra 1322–1327 paa Stavangerkanten, hvor han enten kan have været sysselmand eller ogsaa havt sine ejendomme. Han var paa denne tid ridder. I aarene 1325–1329 forekommer han som Gulathingslagmand og var i 1334 fehirde i Nidaros. Senere nævnes han ikke og er saaledes formodentlig kort efter afgaaen ved døden.[4] Hr. Baard var gift med fru Margrete Arnbjørnsdatter, der var død før 25de November 1322 og var en datter af fru Magnhild Ketilsdatter, der i andet ægteskab var gift med en hr. Nikolas Munaanssøn og døde i 1326.[5]
P. A. Munch har udtalt den formodning, at fru Margrete tilhørte Byreætten, der rimeligvis ogsaa ned-
