Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Anden Række, Andet Bind.djvu/126

selsaar maatte man da i det seneste sætte et af aarene omkring 1270, og han vilde da i 1332 endog have været omtrent 60 aar gammel og hans fader mindst 80. Dette kunde ganske vist være muligt, hvis der ikke var en omstændighed til hinder derfor, nemlig at fru Magnhild, fru Margretes moder, i 1322 maa have været enke, og det endog for anden gang. Der blev nemlig da skjænket gaver til kapitlet i Stavanger for at holde aartid efter fru Magnhild og hr. Nikolas, „som var hendes husbonde“. Vanskeligheden kunde hæves, hvis det lod sig antage, at hr. Nikolas havde været hendes første mand, og hun selv i 1322 havde været gift med Arnbjørn Ogmundssøn. Men udtrykkene i brevet synes ikke at tillade en saadan forklaring, og der bliver saaledes neppe anden udvej tilovers end at antage, at den Arnbjørn, der var fru Margretes fader, hverken har været fader eller søn af hr. Ogmund paa Byre. Da det imidlertid af de ovenfor paaberaabte diplomer fremgaar, at hun ejede jordegods paa Jæderen, er det rimeligt, at hun har havt hjemme paa den samme kant, og endog at hun paa en eller anden maade har været beslægtet med ætten paa Byre. I dette tilfælde har hun maaske nedstammet fra en anden søn eller sønnesøn af den ældste Ogmund paa Spaanhejm, hvorom der ellers ikke haves nogen efterretninger. Hvad der er sikkert, er, at ridderen hr. Ogmund paa Byre, den ældre Peter paa Spaanhejms broder, havde tre sønner, Arnbjørn, Peter og Olaf. Af dem arvede Arnbjørn Byre, der igjen gik i arv til hans ene søn, medens den anden, rimeligvis gjennem sin moder, ved Agaættens mandslinjes uddøen kom i besiddelse af Aga (S. 79). Familienavnet synes at have været Ogmund, og da dette gjenfindes i den fornemste