af alle Ryfylkes ætter i det 14de aarhundrede, den paa Hestbø, ligger det nær at antage et slægtskab ogsaa mellem denne og ætten paa Spaanhejm og Byre.
I begyndelsen af det fjortende aarhundrede levede der paa Norhejm i Vikør en slægt, som havde et temmelig betydeligt jordegods i Hardanger, bestaaende af dele af gaardene Næs, Sexin, Ulvik, Almsaker m. fl. Godset blev i 1306 ved skifte af fædrenearven delt mellem Ivar Guthormssøn og hans svogre, Peter og Sigurd, af hvilkes hustruer kun den ene, Ingebjørg, nævnes i det derom udstedte brev, hvorved Ivar beholdt Norhejm udelt. Han omtales ogsaa ellers som Ivar paa Norhejm bl. a. i „Bergens kalvskind“.[1] I 1314 nævnes en Jon paa Norhejm.[2] Den Guthorm Ivarssøn, deri 1314 solgte en del af Skutleberg i Vikør, som Ivar beholdt ved skiftet i 1306, maa være hans søn.[3] Senere kjendes der ikke noget til ejerne af Norhejm, førend i 1564, da en del af gaarden ejedes af en Sigrid Sigurdsdatter, som havde faaet den i arv efter sin moder Gudrun, der igjen som sin rette odell af hedne hog havde arvet den efter sin morfader, Arnvid paa Norhejm.[4] Han har altsaa levet i midten af det femtende aarhundrede og har kanske selv faaet gaarden gjennem arv paa spindesiden, ligesom den efter ham gik over til en kvindelig linje og i et par slægtled arvedes af hans kvindelige efterkommere. At det hele har været en arv efter Ivar paa Norhejm, bestyrkes deraf, at den nævnte Sigrid ogsaa ejede en del af
