Skutleberg. – Paa gaarden Sandvin i Vikør boede i 1314 en Peter, der i vaabenet førte en opreist hjort.[1]
Den fru Katarina Ivarsdatter, som var gift med den nedenfor omtalte hr. Gaut Gautssøn og af ham ved jaordet fik tyve maanedsmatehol i Næshejm i Graven Sogn, som hun igjen i 1306 skjænkede til bispestolen mod at faa frit bord i biskopens gaard, har sandsynligvis tilhørt en anden slægt, eller ialfald en anden slægtlinje.[2] Som hendes broder omtales ved samme lejlighed en hr. Eystejn. Hun skrives til et sted, som kaldes Loghalo. Dette stedsnavn maa lede tanken hen paa den Ivar Helgessøn (eller Helge Ivarssøn), der levede i Haakon Haakonssøns sidste dage og skrives til et sted, der snart kaldes Lofalæk (Flatøbogen, III, s. 219), snart Lofló (Codex Frisianus, s. 571.) Dette navn er tidligere forklaret som det samme, der nu heder Lauvlo (i Strindens prestegjæld ved Throndhjem.[3]) Saafremt den her fremsatte formodning om, at kongesagaernes Lofló eller Lofalæk er det samme som det Loghalo, der nævnes i 1306, er det maaske nærmere at søge stedet i det vestenfjeldske, hvor det for øvrigt kan blive vanskeligt nok at paavise et sted, hvis nuværende navn kan passe til de forskjellige former, hvori dette forekommer i de middelalderske kilder. Maaske kan man her tænke paa, at gaarden har ligget i Borgund, hvor der findes en gaard Lo. Ligesom der i „Bergens kalvskind“ forekommer stedsnavnene Næverlo, Spangarlo og Aflo, kunde det nok tænkes, at
