ridder, men formodentlig har været svagelig, siden faderen allerede før 1288 sees at have givet ham til forpleining i Munkeliv.[1] Foruden denne hr. Jon Finssøn havde desuden hr. Finn mindst en datter, Ingegerd, der blev gift med overfehirden i Bergen, Jon Bjarnessøn, der var død inden midten af 1324. Hvorvidt hun har arvet Mel, vides ikke, men det er meget rimeligt. Heller ikke vides det, om der var børn efter dette ægteskab, og hvem af disse der kom i besiddelse af moderens gods. Imidlertid er dette ikke sandsynligt, da Jon Bjarnessøns søster, jomfru Elin, efter hans død optraadte som hans arving. Ingegerd fik da ialt 122 maanedsmatebol af sin mands jordegods, men kun for sin levetid, da det udtrykkelig bestemtes, at det hele ved hendes død skulde falde tilbage til jomfru Elin. Det jordegods, som hun saaledes fik, laa for det meste i Hardanger, hvor altsaa rimeligvis Jon Bjarnessøns æt har hørt hjemme. Den maa have været meget rig; bl. a. ejede den gaarden Høfuðit i Bergen. Saa meget mærkeligere er det, at der ikke kjendes noget til den. Maaske har Jon været en søn af den bekjendte Bjarne Lodinssøn, der spillede en fremragende rolle i slutningen af det trettende og begyndelsen af det fjortende aarhundrede, og denne kan igjen have været en søn af lendermanden Lodin Lepp. Den hr. Ivar Lodinssøn, som var gift med en Gudrun og havde en søster, Ingegerd, og som ejede gods i det vestenfjeldske, har maaske været en anden søn af Lodin Lepp, ligesom en samtidig forekommende Jon Lodinssøn.[2] Derimod kan det være endnu mere tvivlsomt, om
Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Anden Række, Andet Bind.djvu/130
Denne siden er ikke korrekturlest
