tegnelse over denne forfatters vers. De er blandt hans mange bevarede poesier de eneste, hvori han yder sin skjerv til den hyldest, hvormed tidens poeter i en saa overvættes grad opvartede kongehuset. Ogsaa her kjender vi igjen den jevne, trohjertige Petter Dass, der ikke siger mer, end han mener, og vi kan vel forstaa, at disse rim i samtiden har taget sig fattige nok ud ved siden f. ex. af Hans Nordrups digt til Fredrik den fjerde, der ogsaa findes i denne samling, og hvoraf de to første linjer kan hidsættes for at give den rette maalestok:
„I Himlen er der tre, den fjerde er paa Jorden,
Den store Frederik, den synlig Gud i Norden.“
Med hensyn til den form, hvori digtene her meddeles, har jeg gaaet frem paa samme maade som i min udgave af Petter Dass’s øvrige arbeider.
Hør, Roskilds Domkirke! der findes nedsat
Forinden din’ Mure den dyreste Skat,
Al Norrig og Dannemark haver.
Der gjemmer de danske Monarcher sin’ Ben
Fra vandring og Reiser blandt Marmor og Sten,
Der skuer man Kongernes Graver.
Da Skrifterne sattes det Datum udi:
Et Tusend sex Hundrede niti til ni,
Før Solen i Vegten indvandred,
Den femte til tyvend, Augusti det vaar,
Da skede til Hove Formørkelsens Aar,
