Kong Christian, GUds dyre Mand,
GUds uskatterlig Gave;
Sligt nobelt Træ ei voxe kan
I hver Mands Eng[1] og Have.
En klarer’ Sol i tusend Aar
Ei skinnet har i Norden;
En dyrer’ Skat, mens Verden staar,
Ei findes kan paa Jorden.
Regjere-. Lære-, Være-Stand,
Florered i hans Rige;
Han dem forsjuned som en Mand,
Det ved enhver at sige.
Lad Bisper, prester komme frem,
Enhver som endnu lever!
Hvor mange Hundred fik af dem
Hans Kald og Konge-Brever!
Hans Majestæts sigil og Haand
Man fandt der under tegnet[2],
Hvorved at Arons sønners Aand
Blev styrket vel og kvægnet.
Leviten udi hans Tid stod
Iført sit Messe-Klæde
Og neied for den Altar-Fod
Med Hjertens Lyst og Glæde.
Propheters Enker ogsaa nød
Vor Konges Gunst og Gave;
Han skaffed efter Mandens Død
Den Del, de skulde have.
Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Anden Række, Andet Bind.djvu/139
Denne siden er ikke korrekturlest
