Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Anden Række, Andet Bind.djvu/140

Nu staar den geistlig Ordens Mand
Med Øiet lagt i Klude;
Kong Christian af Minde kan
Ret aldrig lukkes ude.
Han siger saa: GUd Kongens Sjæl
I Himmerige glæde,
Som os næst GUd forsørged vel
Med Livs Ophold og Klæde!
Ak! fromme Landsens Fader, ak!
At vi dig skulde miste!
Hvor tungt det i vor, Hjerter stak,
Da du blev lagt i Kiste!
O var her nogen Verdens Raad
Fra Døden dig at tage,
O kunde Presters Suk og Graad
Dig hente nu tilbage, –
Alt skuld, vor, Øien tvættes ud,
Da var det ei formeget.
Men se! hvo trætte kan mod GUd
Om det, som er hans eget? –
Den verdslig Stand og Magistrat
Ei heller blev forglemmet.
Hans kongelige Majestat
Hjalp, at de blev forfremmet
Til Brød, Bestilling og Offis;
Enhver fik sit at raade,
Alting blev sat i god Justits
Med GUds og Kongens Naade.
Det vidne kan den danske Lov,
I hans Tid trøkt er bleven;
Hvad Politien har Behov,