Det findes der beskreven.
Hans norske Lov med største Fynd
Staar og paa Rettens Stie;
Thi var det baade skam og Synd
vor Konges Pris at tie. –
Og naar jeg mig nu vender om
Til Borger og til Bunde,
O hvad var Kongen meget from
Mod dennem mangelunde!
Hvorvel hans Magt var absolut
Og kunde, hvad han vilde,
Dog lod han Tyngsler og Tribut
Hel naadelig formilde.
Sin’ Undersaatters Nød og Trang
Laa ham saa hart om Hjerte,
At Landsens Smerte mangen Gang
Var Kongens egen Smerte.
Da Norge mangled Brød paa Dug
Og slæbte tomme Punger,
Da skiktes Skibe, fuld af Rug,
At stoppe Landsens Hunger.
Sligt staar indplantet saare vel
I den gemenes Minde, –
O gid den salig Herres Sjæl
Sin Løn hos GUd maa finde! –
Skal Mars nu komme for en Dag
Og tegnes i min’ Skrifter,
Da ved enhver om Kongens Sag[1]
Og maadelig’ Bedrifter.
- ↑ Maaske skrivfeil for: Slag.
