Denne siden er ikke korrekturlest
Var det i Mark, var det i Felt
Mod Fienden at prøve,
Da stod den uforfærdet Helt
Saa modig som en Løve.
Var det en Vold at storme til,
En Fæstning at berende,
Vor Danner-Konning sad ei stil,
Men lod sin Prøve kjende.
Lad Lante-Rygen sige det!
Lad Vismar det forklare!
Lad Skaane-Land kun vidne ret
Og Sandhed aabenbare!
De vel fornam, hvad i sit Skjold
De danske Konger førte,
Den Tid man Donner, Blix og Skrald
Af hans Kartover hørte.
Spør Kalmar ad, hvad Piben sang
Og hvad den Lunte gjorde,
Den Tid den svenske Nøgel sprang,
Saa Folket fløi fra Borde.
Spør Bugten ad for Kjøge-By,
Da Svenskens Orlogs-Skibe
For Fyr og Flamme maatte fly
Og ragte[1] digt[2] i Knibe.
Da faldt i Danner-Konges Vold
En Hob af de Fregatter,
Der endnu ligger i Behold
