Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Anden Række, Andet Bind.djvu/144

Saa from en Sjæl at skjænke!
Hvor hart er det at bide paa
Den Steg, der smager ilde!
O at vor GUd i Naade maa
Den beske Smag formilde!
Saa kommer, Kvinder, kommer, Mænd,
Saamange, som I kunne,
Kom, hver en Husbond, hver en Dreng,
Kom, Adel, Prest og Bunde!
Bekjender, I har ilde gjort!
Hvorfore GUd tillader,
At fra vort Øie rykkes bort
Den fromme Landsens Fader.
Naar GUd et Folk vil piske saa,
At Landets Piller skjælver,
Hvem skal man kaste Skylden paa
Foruden paa sig selver?
Naar GUd en Hjord adsprede vil,
Og Faaret skal forjages,
Da laves den Ulykke til,
At Hyrden først borttages.
O ve! vi fattig’ Folk ei vaar
Saa from en Hyrde værdig,
Der stræved saa for sine Faar
Og stod for dennem færdig
Enhver blev skikket Ret og Skjel,
At ingen kunde klage;
Det gik os Undersaatter vel
I hans Regjerings Dage.
Paa Landet var det godt at bo,
I Staden smukt at være;