Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Anden Række, Andet Bind.djvu/145

Enhver besad sit Hus i Ro
Og næred sig med Ære.
Hvor tryg gik Bonden til sin Plog
Og Hyrden til sin Hytte,
Hvor tryg gik Fæ i Mark og Skog
Og Kvinden med sin Bytte!
Sabbathen nød sin Kirkefred,
Og Presten sang sin Messe;
I Fred gik hver Mand til sit Sted
Og Smeden til sin Esse.
Her gjordes ingen Vold og Ran;
Hver raadde det, han ei’de;
GUd lønne dig, Kong Christian!
Du skaffed Fred og Leide.
Thi vil vi sætte til dit Navn
Udødelig’ Bogstaver;
Det vare skal, mens Kjøbenhavn
Har Skanser, Vold og Graver.
Det skinne skal i Dannemark,
Saalænge Solen skinner,
Saalænge Fisk er til i Park,
Og Dag i Sky fremtriner.
Naar Sjælland fattes Eng og Plan,
Og Norge fattes Dale,
Da skal man om Kong Christian
Aflade først at tale.
Høilovlig Helt, vor sidste Pligt
Vi dig nu vil frembære
Og dig med denne Klagedigt
En dyb Valet forære.
Dit salig Lig har vel forskyldt