Jørund og hans Domkapitel.[1] Rimeligvis har han studeret udenlands og da nærmest i Paris, da man af hans Brev til hans yngre Broder (og Efterfølger) Audfinn, der c. 1308 opholdt sig „ved Studium“ i Paris, ser, at Arne havde flere Forbindelser her og endog ved Pavehoffet.[2] Efter Biskop Narves Død blev Arne valgt til Biskop i Bergen 14 Dec. 1304, bekræftet af Erkebiskopen 14 Sept. 1305 og indviet 5 Dec. s. A.[3]. Arne havde allerede ved sin Embedstiltrædelse og før sin Indvielse ladet indrette den mærkelige Kopibog,[4] hvori han lod indføre alle Kapitlets ældre Brevskaber og alle Dokumenter, i hvis Udstedelse han selv deltog. Denne Kopibog, der ved Mængden af sine Aktstykker er et af de righoldigste Kildeskrifter til Norges og Nordens Historie i Middelalderen, kom i Begyndelsen af 17de Aarhundrede med Henrik Høyers Bogsamling til Kjøbenhavn og blev der heldigvis afskrevet af Arne Magnussøn, før den brændte i 1728; nu er dens vigtigste Indhold trykt i det norske Diplomatarium. Kopibogen har hidtil været det vigtigste Vidne om Biskop Arnes Person og Virksomhed; den har vist os i ham en kraftig og ivrig Kirkestyrer, der vaagede over Præsternes og Klostermændenes moralske vandel og var fuldt optaget med Domkirkens Bygning og Forskjønnelse, men ogsaa som en herskesyg Prælat, der altid vaagede over sine Rettigheder og altid var rede til ikke blot at forhindre Overgreb, men ogsaa til at gjøre Overgreb; hans Kopibog er fuld af Breve om de bergenske Tyskeres Tiende, Protester mod Erkebiskopen, naar han udnævner en Biskop i Færøerne, der ikke hørte til Bergens Kapitel, eller naar han overdrog at indkræve Palliehjælp i Bispedømmet til andre end Biskopen. Det vil da tjene til at fuldstændiggjøre dette Billede af en norsk Kirkefyrste fra omtr. 1300, naar vi betragte hans Bibliothek efter den bevarede Bogliste.
Han har selv delt sit Bibliothek i 3 Afdelinger. Af de theologiske Bøger i 1ste Afdeling er de fleste bekjendte. Af ældre Litteratur findes Pave Gregor d. stores Homilier
