teri, hvert paa 2000 mand, fordelte paa 12 kompagnier, og et regiment (5 kompagnier) dragoner paa 505 mand. Hertil kom et frivilligt garnisonskompagni paa 160 mand, artillerikompagniet paa 40 mand og et landværn – de saakaldte landdragoner – paa 2,150 mand. Hæren bestod saaledes af 6,900 mand; dog kunde den i nødsfald ved opbud af mandhusingerne, byens borgervæbning (200 m.) og bjergkompagnierne drives op til en langt større styrke. De sidste maatte dog alene benyttes til sit hjemsteds forsvar, og mandhusingerne kunde paa grund af sin daarlige udrustning liden eller ingen nytte gjøre[1].
Af de regulære tropper havde det andet regiment strax efter oprettelsen i nogle aar deltaget i krigen i Danmark og Tyskland, ligesom ogsaa nogle hundrede mand af det første regiment en ganske kort tid; men disse var ogsaa de eneste, der havde nogen krigsøvelse. Dragonerne derimod havde i de forløbne aar kun forrettet vagttjeneste langs grænserne og lagde ved flere leiligheder baade feighed og opsætsighed for dagen.
Hvad officererne i denne hær angaar, var vel flere af dem baade tapre og dygtige mænd, der havde faaet sin uddannelse blandt hjelpetropperne i Brabant, og som senere med de nordenfjeldske regimenter havde deltaget i krigen mod Sverige. Saaledes maa nævnes de tre oberster Meitzner, Storm og Myhlenpfort, major Jens Emahusen, fortifikationsofficererne Coldewin og
- ↑ Regimenternes lister. Motzfeldts brev til Lützow 31 oktbr. 1718. Major Ramms brev til Wedel 8 febr. 1718. Lister over Trondhjems borgervæbning (28 novbr. 1718) i T.hjems stiftsarkiv.
