under disse omstændigheder stod i hans magt for at være forberedt paa at møde fienden med eftertrykkeligt forsvar. Han lod anlægge forhugninger paa alle de passager ved grænserne, hvor der kunde være rimelighed for, at fiendtligt indfald kunde ske, og traf tillige endel foranstaltninger til i en hast at kunne faa alle tropper samlede. Han udvirkede ogsaa, at der blev bevilget penge til at paabegynde forskjellige fornødne reparationer ved festningsverkerne.
Det lykkedes ham efter længere underhandlinger og paa haarde vilkaar at faa kredit hos borgerskabet paa endel levnetsmidler til magazinernes forsyning, ligesom der i løbet af høsten og vinteren hos almuen blev udskrevet betydelige naturalydelser, der blev inddrevne med saa ubønhørlig strenghed til trods for alle forestillinger, som stiftsbefalingsmanden Iver v. Ahnen gjorde ham, at den vakte almindelig forbitrelse mod Wind, især da det sidste aars høst var falden meget mislig ud[1].
For nu ogsaa at raade bod paa pengemangelen i de offentlige kasser gjordes der et forsøg paa at reise et laan paa 20–30,000 rdlr. hos byens borgerskab. Dette gik imidlertid ikke paa grund af den fortrykte stilling, hvori Trondhjem nu befandt sig. Handelen med Sverige var
- ↑ Brev fra v. d. 0sten til Lützow 18 juli 1718. Wedel til Wind 13 novbr. 1717 (kopi). v. Ahnen til Wedel 25 deebr. 1717 og 26 marts 1718. D. Sverdfeger til Wedel 15 jan. 1718. v. Ahnen til fogderne 21 oktbr. og 6 novbr. 1717, samt 27 febr. 1718 (kopier i T.hjems stiftsarkiv). Klüwer s. 35, 26. Tønder, N. saml. II, s. 522–24.
