trængte frem til egnen om Dufve skanse, kunde berette, at der endnu intet fiendtligt var paa færde, blev dog soldaterne staaende ved grænsen indtil udgangen af april maaned, da den største del af dem paa Wedels ordre hjemforlovedes.
Allerede før dette var det imidlertid.gaaet op for Wedel, hvor lidet skikket den syge og lidenskabelige general Wind maatte være for sin plads, naar stemningen var ham saa ugunstig. Da han selv gjorde forberedelser til at fratræde sin stilling som høistkommanderende over den norske hær, ansaa han det for sin pligt at anvende al sin indflydelse paa at faa Wind fjernet og hans plads besat med en anden dygtigere general. Hans valg faldt paa generalmajor Vincens Budde, dengang kommandant i Fredriksstad. Denne havde allerede ved flere leiligheder lagt stor besindighed og dygtighed for dagen og var endnu til trods for sine 57 aar i besiddelse af en sjelden legemsstyrke og sundhed. Han var derhos ved forskjellige private interesser knyttet til det nordenfjeldske, hvor han havde tilbragt en stor del af sin kraftigste alder, og hvor han havde vundet almuens og soldaternes tillid og kjærlighed.
Endnu medens forbitrelsen mod Wind var paa det høieste, lik han den 15 april hel uventet kongelig befaling om at bytte stilling med Budde[1].
Med stor glæde modtog Budde budskabet om denne udnævnelse, der gav ham selvstændig kommando, og han
- ↑ Kgl. skrivelse til Wedel af 21 marts 1718. Wind til Wedel 16 april og 2 mai.
