anstalter, som af Wind var paabegyndte. Paa Skaanes og Stene blev forskjellige større reparationer foretagne, forhugninger anlagdes i Snaasen, Vuku sogn omkring Stene skanse, Meraker, Forbygden, Selbo, Tydalen og Aalen. Paa veien til Røros var der allerede i krigens første aar paa verkets bekostning opført en skanse mellem søerne Aursund og Røragen.
I midten af juli maaned forsterkedes disse posteringer lidt efter lidt ved rygtet om fiendens fremrykning; men først i slutningen af august maaned, da Budde havde faaet tilforladelig underretning om den fiendtlige hærs anmarsch mod grænsen, stod alle regulære tropper og den største del af landdragonerne under vaaben[1].
Efter indløben ordre fra kong Karl begyndte de svenske tropper, som skulde falde ind i Trondhjems stift, og som efter samlingsstedet almindelig kaldes den jemtlandske hær, henimod udgangen af august at sætte sig i bevægelse op mod fjeldet.
For at indhente efterretning om de norskes stillinger udsendtes den fra krigen i Finland bekjendte kjække partigjænger Peder Långström med 50 mand af hans frivillige kompagni. Han tog veien til Snaasen hvor oberstlieutenant Huitfeldt med to kompagnier havde besat de derværende forhugninger og udstillet poster langs
- ↑ Budde til Lützow 2, 16, 20 og 29 juli, 5 aug og 7 septbr. 1718. Hjort, Beskrivelse over Røros kobberverk, s. 160–62. Klüwer s. 36. Tønder, N. saml. II, s. 524–25.
