dalen over Skjelstadmarken og Forbygden, Skognen eller Værdalen, og han vidste vel at benytte sig af denne omstændighed, idet han af og til udsendte forskjellige regimenter og batailloner i disse retninger. Budde blev herved nødt til at lade enkelte kompagnier foretage en del bevægelser for at komme de truede punkter til undsætning Men i stilhed byggede den svenske hær vei ned mod Sulelvens dalføre ret over for Stene skanse[1].
Alfarveien fra Sverige over Sul gik dengang langs det mellem Værdalselven og Sulelven liggende høidedrag. Paa sletten ved disse elves sammenløb laa Stene skanse. Her stod den norske hovedstyrke, 410 mand infanteri, 2 kompagnier dragoner og tre feltstykker. 3–4000 skridt derfra i sydøstlig retning var der over aasen helt ned til gaarden Holmen ved Værdalselven paa den ene og ved gaarden Molden ned til Sulelven paa den anden side anlagt en meget lang forhugning. Ved Holmen stod 140 mand under major Aussig, og den mest udsatte del af forhugningen mellem gaarden Molden og Sulelven var besat af 300 mand under oberstlieutenant Wauvverts befaling[2]. I vest for Stene laa den farlige Tromsdal, hvor Budde havde lagt en del forhugninger paa de nogenledes tilgjængelige steder. Ved forhugningerne omkring gaarden Tromsdalen laa 100 mand under lieutenanterne Tønder, Pristed og
- ↑ Af denne vei sees endnu tydelige spor i Kraaklierne, ved foden af Hermanssnasen, i Faanetdalen og flere andre steder.
- ↑ I Buddes relation til kongen (N. saml II, s. 549) staar der ved feillæsning møllen og Wolla for Molden (i daglig tale Molla). Ved denne gaard sees spor af forhugningen. En evje i elven nedenfor kaldes endnu til minde om disse begivenheder Svenskehullet.
