hørte den fremstormende fiende, der paa sletten ved broen var stillet i slagorden, vendte de øieblikkelig om og flygtede henimod skansen. Her mødte de oberstlieutenant Wauwert, hvem det lykkedes at bringe dem i orden, og som opmuntrede dem til igjen at vove et anfald. Men efter et kort sammenstød kom de atter i uorden og flygtede henimod gaarden Levringen, bag hvis skigard Meitzners infanteri stod opstillet. Han lukkede omsider grinden op for dragonerne, som i største forvirring jagede igjennem, medens den eftersættende fiende blev modtaget med tre salver, der standsede forfølgelsen og tvang ham til at trække sig tilbage. Paa samme tid rykkede resten af den svenske hær frem over den forladte forhugning ved Molden og tog stilling paa sletten ved Stene, og den detacherede afdeling sluttede sig nu til den. Her tilbød Armfeldt Budde ved trompeter og pauker slag; men denne følte sig for svag til at modtage udfordringen og var glad ved at faa tiltræde tilbagetoget uden forfølgelse. Af Nordmændene var 20 af dragonerne faldne og saarede, samt endel tagne tilfange, medens Armfeldt kun havde en død og to saarede. Desuden mistede livkompagniet sin standart, og de paa stene efterladte tre feltstykker og endel proviant- og ammunitionsvogne faldt i fiendens hænder[1].
- ↑ N. saml. II, s. 549 fg. Enslydende skrivelse til Lützow 16 septbr. Armfeldt til Karl 2 septbr. (gl. st.). v. Ahnen til slotsloven 14 septbr. (kopi). v. d. Osten til Lützow 14 septbr. Klüwer s. 38–40. Tønder, N. sml. II, s. 526–27. L. D. Klüwer (Norske mindesmerker, s. 69) fortæller det endnu almindelig kjendte sagn om dragonen Stor-Ingvald.
