de svenske fortropper nærmede sig, sprang 50 af bønderne over pallisaderne og gav sig paa flugten, og da generaladjutant Marcks v. Würtemberg opfordrede kommandanten til overgivelse, gjorde han vel først et svagt forsøg paa at bevæge de tilbageværende til forsvar, men da de erklærede sig uvillige dertil, gik han selv ud og overleverede nøglerne til skansen. Armfeldt lod officererne og soldaterne gaa hjem med paalæg om ei tiere at lade sig finde med vaaben i haand mod ham, men alene skjøtte sit gaardsbrug. Blot kommandanten blev efter sit derom udtalte ønske sendt som fange til Sverige. Foruden de betydelige forraad, som fandtes i de derværende magaziner, blev ogsaa 4 kanoner fiendens bytte. Forsvaret af skansen blev overdraget til major Faber med 100 mand[1].
I Aasen sogn havde Budde ladet major Lorens Brun med 300 mand besætte den besværlige defilé Langstenen, hvor der kunde være udsigt til i det mindste i nogen tid at opholde fienden. Da Armfeldt d. 19 Septbr. kom herhen, nødtes han til at standse, medens mindre afdelinger udsendtes for at søge en gjenvei, hvorved Nordmændene kunde anfaldes i ryggen. Alle baade, som fandtes i omegnen, var paa Buddes foranstaltning ødelagte, saa at fienden ei tilsøs kunde omgaa dette farlige punkt. Men de udsendte partier vendte tilbage med uforrettet sag. Da gik Armfeldt selv med nogle mand op mod den fiendtlige stilling, drog siden nogle tropper til sig og gjorde med dem mine til at klavre
- ↑ Armfeldt til Karl 6 septbr. (gl. st.). Budde til Lützow 10 septbr. Klüwer s. 40 fg. Tønder, N. sml. II, s. 529.
