da ethvert forsvar mod den overlegne fiende jo vilde være frugtesløst.
Saasnart Budde var kommen til byen, begyndte han strax at sætte den i forsvarsstand. Husene og søboderne paa Baklandet skulde nedrives og bryggerne langs elven indredes til forsvar, Paa Bratøren og langs elven skulde nye volde opkastes. Ledelsen af disse arbeider blev anbetroet den dygtige fortifikationskaptein Coldewin, og de indkaldte mandhusinger sattes strax ifærd dermed. Oberst Storm, der stod paa Røros, efterlod under kaptein Mentzonius et kompagni infanteri, hvilket i forening med de derværende bjergkompagnier efter hans antagelse maatte være tilstrækkeligt til verkets forsvar, og vendte over. Selbo og Mostadmarken tilbage til Trondhjem[1].
Da efterretningen om Armfeldts indfald d. 20 september kom til Kristiania viste det sig, hvor lidet landets styrelse var forberedt paa et fiendtligt angreb, uagtet man længe maatte have været vidende derom. Det syntes en tid, som scenerne fra 1716 skulde gjentage sig. Saaledes fremsatte Lützow et forslag om at foretage et indfald i Sverige for derved at tvinge fienden til at trække sig tilbage. Til alt held viste vicestatholder Kragh en langt sindigere holdning. Han forestillede Lützow, hvor lidet rustet man i enhver hen-
- ↑ Buddes breve til Lützow 24 og 28 septbr. samt 1 oktober (med vedlagte journalextrakter). Armfeldt til Karl 23 septbr. (gl. st.). Brev fra Inset (direktør Tax) 13 og 25 septbr. Nils Krogs brev af 17 septbr. (militært tidsskrift b. 25). Trondhjems raad til slotsloven 24 septbr. Klüwer s. 41, 48 fg. Tønder, N. saml. II, s. 529 fg.
