seende var til et saadant foretagende. Desuden havde man sikker kundskab om, at en langt overlegen hær stod beredt til indfald i det søndenfjeldske, og at hele landets skjæbne saaledes vilde sættes paa spil. Dette forslag blev da lykkeligvis forkastet, og man nøiede sig med at sende Budde 2 batailloner infanteri under oberst Brockenhuus og oberstlieutenant Rappe samt 4 kompagnier af Kruses dragonregiment under oberstlieutenant Fredrik Budde. Da Kruse endnu var syg, kunde han ikke, som man først havde paatænkt, modtage kommandoen over dette korps, som derfor blev overdragen til Brockenhuus. Görtz’s underhandlinger med Jakobiterne i det forløbne aar var endnu i frisk minde, og man følte sig forvisset om, at de vilde yde Svenskerne en virksom hjelp ved Trondhjems forestaaende beleiring ved at indeslutte byen fra søsiden. For at hindre dette skulde der fra Kjøbenhavn afgaa en eskadre af krigsskibe med en større konvoi af førselsfartøier til Trondhjem, og Bergens magistrat og kommandantskab fik derhos befaling til fra de derværende magaziner at sende proviant og krigsfornødenheder opover og at drage omsorg for transportens forsvar. – For at berolige gemytterne udstedte vicestatholder Kragh d. 24 septbr. til overflod et høitravende opraab til Trønderne om at ihukomme sine gjæve forfædres tapperhed og trodse fiendens trudsler og fagre løfter[1].
- ↑ Breve fra Kragh til Lützow 20, 22 og 26 septbr. Forhandlinger mellem Lützow og generalerne i anledning af Armfeldts indfald (et hefte med forslag og resolutioner). Slotsloven forhandlingsprotokol under 23 og 30 septbr. (skrivelser til Bergens magistrat),
