skernes ophold paa Ytterøen havde sendt derhen. Efter nogen tids forfølgelse indhentedes nogle af baadene, hvori kapteinerne Falch og Tørne med 55 mand befandt sig. Da Nordmændene hævede geværerne, raabte de strax: „Skyd ikke, kjære herrer! giv os kvarter!“ De udleverede sine vaaben og blev tagne tilfange. Lund forfulgte endnu en tid de baade, hvorpaa Stiernschantz og hans oberstlieutenant var; men de undkom dog, idet obersten med kaarden i haand tvang sine mænd at ro til af yderste kræfter.
Paa Ytterøen var 26 soldater og en fænrik ladte i stikken ved oberstens flugt. De blev nogle dage efter angrebne af Nordmændene og overmandedes efter en kort træfning, hvori tre af dem blev haardt saarede[1].
Fra det sydlige Sverige skal der i begyndelsen af oktober være dragen en betydelig troppestyrke opover for at forene sig med Armfeldts hær. Fra Jemtland ventedes dag for dag tilførsel, men den udeblev, og snart kunde der kun være liden sandsynlighed for, at den vilde komme frem før paa vinterføret. Armfeldt var derfor ogsaa i Skognen og Værdalen nødt til at lade sine soldater indhøste, tærske og male kornet. Det sidste havde sine store vanskeligheder, da Nordmændene havde ødelagt alle de møller og haandkverne, de kunde overkomme. Ikke destomindre lyk-
- ↑ Budde til Lützow 11 og 18 oktbr. v. d. Osten til Lützow 10 oktbr. Brev fra Trondhjem (oberst Storm?) 10 oktbr. (vedlagt skrivelse fra Gaffron til Lützow 15 oktbr.). Armfeldt til Karl 29 septbr. og 5 oktbr. (gl. st.). David Thomessøn til oberbergamtet 14 oktbr. Klüver s. 42–44. Tønder, N. saml. II, s. 528.
